• Kalender
  • ALSANG Online
  • Fædrelandssang på modersmål
  • Undervisning
    • Indskoling
    • Mellemtrin
    • Udskoling
    • Ungdomsuddannelse
  • Nye sange om frihed
    • Frihedssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
    • Fremtidssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
  • Rettigheder og tilladelser
  • Inspiration
    • Lav dit eget fællessangsarrangement
    • Sange om frihed
    • Nørderi
    • The Freedom Singers
    • Opstart morgensang
    • Alsang under besættelsen
    • 21. marts 1945
  • Om ALSANG
    • ALSANG
    • Organisationen
    • Privatlivspolitik
    • Kontakt
  • Nyheder
Log ind
Hjem/Nyheder/Vindersang udgives i Højskolesangbogen!

Vindersang udgives i Højskolesangbogen!

I 2019 søsatte ALSANG 2020 en storstilet sangskriverkonkurrence: Én for voksne og én for børn og unge kaldet henholdvis Frihedssangen 2020 og Fremtidssangen 2020. Den 26. marts blev det offentliggjort at vinderen af Frihedssangen 2020, Frihedens lysdøgn, kommer med i den 19. udgave af Højskolesangbogen!

I 2019 søsatte ALSANG 2020 en storstilet sangskriverkonkurrence med en samlet præmiesum på 90.000 kroner på højkant til vinderne. Der var over 1200 tekster og melodier i puljen til ALSANG 2020s sangskriverkonkurrence, Frihedssangen 2020 – overvældende 762 komponist-bidrag og ikke mindre end 449 forslag til teksten.

I går aftes, den 26. marts kl. 20, blev det i en video på Højskolesangbogens Facebookside offentliggjort, at ALSANG 2020s vinderssang, Frihedens lysdøgn, kommer med i den 19. udgave af Højskolesangbogen! I videoen kunne man synge med på Frihedens lysdøgn sammen med Julie Maria og med Rasmus Skov Borring på klaver: “Det er noget af det største, man som kunstner kan opleve. At skrive en sang til folket, for folket og som oven i købet kommer med i Højskolesangbogen,” siger Julie Maria i videoen, som kan ses HER.

Sekretariatet bag ALSANG 2020 er naturligvis enormt stolte og glade for nyheden – ikke mindst på sangskrivernes vegne. Tilbage i juni 2019 vandt digter, Anne Vad, første del af konkurrencen med sin tekst ”Frihedens lysdøgn”, og i oktober 2019 kunne ALSANG 2020 offentliggøre Julie Maria og Nikolaj Busk som vinderne af melodikonkurrencen.

Julie Maria fortæller: ”Jeg læste om konkurrencen og havde lyst til at prøve kræfter med det, men jeg havde travlt med andre ting. Heldigvis opfordrede min far mig flere gange til at deltage, og da jeg læste Anne Vads smukke tekst, kunne jeg virkelig relatere til temaet om frihed, der altid har været et omdrejningspunkt i min egen sangskrivning. Teksten er dybsindig, mættet og poetisk, så den behøvede lette vinger at flyve på kompositorisk. Jeg har sunget fællessang hver morgen i skoletiden og i mine år i DR PigeKoret. Det har fremelsket min evne til at lave sangbare melodier. Jeg begyndte med at synge frit over teksten for at høre, hvor den selv ville søge hen og lavede ”ah”-stykket, der er med til at binde sangen sammen. Melodien kom et godt stykke, men jeg synes, der manglede noget, og jeg tænkte, at det var oplagt at skabe sangen i det rette fællesskab. Derfor ringede jeg til Nikolaj, hvis væsen og melodiske tone jeg elsker. Hans stemme lyste heldigvis op i et rungende ja, og da Nikolaj kom ind over, faldt sangen på plads under en hyggelig køkkensession ved klaveret,” siger Julie Maria.

Nikolaj Busk tilføjer: ”Vi fandt frem til, at melodien skulle have en lethed, så man ikke føler, man får proppet sangen ned i halsen. Der skal efterlades plads omkring teksten – et rum at hengive sig til. Et rum, der måske ikke fortæller alt, men hvor det usagte også bliver belyst. Det er der, poesien titter frem,” siger Nikolaj Busk.

Vinderteksten af Anne Vad har givet hende et gennembrud som digter. Hun har tidligere udgivet en række salmetekster og lavet sange med komponist Jesper Gottlieb.

Anne Vad fortæller, at hun satte sig for at indkredse, hvad frihed er for hende. Det sendte hende på en slags rumrejse: ”For mig er frihed nærmest et ubegrænset rum. Derfor besluttede jeg mig for at opstille nogle dogmer for teksten. Et af dem var, at jeg ville bruge rum-metaforer, så jeg gav mig til at læse en del om emnet. Ellers ville jeg nok aldrig have digtet om ”rumhavn”, ”kosmisk have” og ”løfteraketter”,” fortæller Anne Vad.

I teksten refererer hun også til den danske tradition med at sætte levende lys i vinduer på befrielsesdagen: ”Jeg bor på Holmen i København med min familie, og selv om det er i et moderne nybyggerområde, kan jeg se, at mange stadig mindes befrielsen ved at tænde lys. Det er længe siden, Danmark var besat, men når man tænker på alt det kaos, der er i verden, skal vi heller ikke tage vores demokrati og frihed for givet,” siger Anne Vad.

Juryen, der valgte vinderteksten, bed særligt mærke i Annes måde at forankre temaet ”frihed” på, ved både at referere til traditionen samtidig med, at hun formåede at skabe nye bevidsthedsudvidende rum-metaforer: ”Sprogtonen er original, lyrikken er nytænkende, og der er visionært format over den tematiske blanding.”

Originalitet og nytænkning af fællessang var også noget af det, som melodi-juryen lagde mærke til ved Julie Maria og Nikolaj Busks bidrag: ”Melodien underbygger stemningen i teksten, og er et originalt bud på en tekst med en ellers traditionel metrik. Kompositionen rummer originale harmoniske vendinger, som udvikler sig smukt og dynamisk gennem sangen. Sangen markerer sig som en moderne fællessang med et nutidigt tonesprog, som vi tror vil blive favnet bredt af den danske befolkning.”

En af ALSANG 2020s visioner er ikke bare at udbrede fællessangen, men også at forsøge at gentænke den med nye originale bud på fællessange som Frihedens lysdøgn. Det er derfor enormt opmuntrende at Højskolerne byder Frihedens lysdøgn velkommen i deres sangkatalog.

Du kan læse mere om sangskriverne og finde noden, teksten og kor-arrangementer til “Frihedens lysdøgn” HER.

Nu kan du også synge med fra YouTube, og fra november kan du altså også finde Frihedens lysdøgn i den 19. udgave af Højeskolesangbogen!

Flere nyheder
  • 13. december 2021 Vi satte sangen fri
  • 13. december 2021 100 stemmer - interviews med 100 markante kultur- og sangpersonligheder
  • 25. august 2021 Hele Danmark synger igennem i ALSANG Ugen
  • 19. august 2021 DR, ALSANG og Frederiksberg Kommune inviterer til ’Fællessang – endelig sammen’
  • 3. august 2021 Gratis ALSANG i Mindelunden for børn og voksne
  • 18. juni 2021 Sommerhit fra efterskole tilsat ”Gellerap”
  • 4. juni 2021 Flot ALSANG-fejring i Frederiksberg Have
  • 11. maj 2021 Massiv markering forude
Se alle nyheder
Tilmeld nyhedsbrev

Organisationerne bag

SD_Logo
dk-forfatter-forening
grundtvigsk-forum

Støttet af

nordea-fonden

ALSANG

info@spildansk.dk
Spil Dansk, Lydens Hus
Gl. Kongevej 11-13
1610 København V.
CVR: 35 92 19 74

Facebook/alsang