• Kalender
  • ALSANG Online
  • Fædrelandssang på modersmål
  • Undervisning
    • Indskoling
    • Mellemtrin
    • Udskoling
    • Ungdomsuddannelse
  • Nye sange om frihed
    • Frihedssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
    • Fremtidssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
  • Rettigheder og tilladelser
  • Inspiration
    • Lav dit eget fællessangsarrangement
    • Sange om frihed
    • Nørderi
    • The Freedom Singers
    • Opstart morgensang
    • Alsang under besættelsen
    • 21. marts 1945
  • Om ALSANG
    • ALSANG
    • Organisationen
    • Privatlivspolitik
    • Kontakt
  • Nyheder
Log ind
Hjem/Undervisning/Udskoling

Udskoling

Få inspiration til undervisningforløb som relaterer sig til fællessangsinitiativet ALSANG og markeringen af årsdagen for Danmarks befrielse.

Her på siden finder du beskrivelser af undervisningsforløb og -materiale særligt målrettet elever på udskolingen (7.-10. klasse).

Visse materialer vil kun være tilgængelige frem til 31. december 2025.

Hjem

Hjem

Historie, samfundsfag
7.-10. klasse
Sara Fredfeldt Stadager, Dansk Jødisk Museum
Historie, 2. Verdenskrig, flygtninge
Da de danske jøder vendte hjem

Forløbet "Hjem" vil introducere eleverne til de menneskelige konsekvenser af krig og til betydningen af at få hjælp, når man er en udsat gruppe. Forløbet åbner samtidig op for en diskussion af samfundets ansvar i forhold til individets eget ansvar. Er man reelt fri, når krigen er slut?

I oktober 1943 måtte 7742 danske jøder flygte til Sverige. Historien om flugten er verdensberømt, men færre kender historien om, hvad der skete med de danske jøder ved hjemkomsten til Danmark i 1945. Ligeledes er det sjældent belyst, hvilke konsekvenser flugt og deportation har haft for de mennesker, der flygtede til Sverige eller blev interneret i en nazistisk koncentrationslejr. Hvordan var det at komme hjem igen? Hvordan genetablerede man sig som jøde i Danmark? Og hvordan har man i eftertiden bearbejdet oplevelserne?

Lærervejledning og elevopgaver
Bilag 1-3
Sangskrivning

Skriv en sang om frihed

Dansk, musik
10-18 år
Anne Odgaard Eyermann og Marianne Søgaard
Rim, versefødder, betoninger, skrivestil

Hvordan skriver man en god sangtekst som egner sig til fællessang? Og hvordan får man sit budskab formidlet? Få tips og tricks til at skrive en god tekst ved hjælp af disse video tutorials.

Hvordan får man hul på skriveriet? Hvad er versefødder og betoninger? Hvilke slags rim kan man vælge imellem? Hvor skal betoningerne lægges? Hvad er frihed for dig? Hvad er frihed for andre?

Video 1

Hvad er frihed?

Få tips til hvordan kan man arbejde med temaet frihed i sin sangtekst.

Video 2

Hvordan kommer vi i gang?

Få tips til hvordan kan man kommer i gang med at skrive en sangtekst.

Video 3

Hvilken stil?

Få tips til hvorfor og hvordan man vælger en bestemt skrivestil, når man skal skrive en sangtekst.

Video 4

Versefødder og betoninger

Få tips til hvordan man skriver en god sangtekst, hvor versefødder og betoninger i teksten passer sammen med melodien.

Video 5

Rim

Få tips til hvordan man kan bruge rim i en sangtekst.

Censur

Bag linjerne

Dansk, historie
7.-10. klasse
Katja Gottlieb, Dansklærerforeningen
Litteratur, lyrik, litteraturhistorie, sang, censur, læseforståelse, fortolkning, beredskabsdigtning.

Et forløb om lyrik og censur under 2. Verdenskrig.

Fra 9. april 1940 til 4. maj 1945 var Danmark besat af tyskerne. Censur blev fra den ene dag til den anden en realitet, og der skulle tænkes kreativt for at finde lejlighed til at udtrykke sin demonstration mod besættelsesmagten, når man ikke kunne skrive det, man gerne ville.

I dette forløb dykker vi ned i en række tekster, der enten slap gennem krigens censur, levede i kraft af den illegale presse, eller på anden måde relaterer til krigen. Eleverne arbejder i forløbet med læseforståelse og knytter dette an til analyse og fortolkning af lyriske tekster som ”Man binder os på mund og hånd”, ”Den blå anemone” og ”En lærke letted”.

Materialet kan oplagt kobles med Amnesty Internationals materiale ”Ret til frihed”.

Download Bag linjerne
Download opgaver og bilag
Skærmbillede 2019-06-25 kl. 13.57.23

Ret til frihed

Dansk, samfundsfag
7.-10. klasse
Anne Marie Thirup Christiansen, Amnesty International
Menneskerettigheder, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed og informationsfrihed.

Formålet med dette undervisningsmateriale er at give eleverne en nuanceret viden om fire helt grundlæggende frihedsrettigheder: Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed og informationsfrihed. Materialet lægger samtidig op til at diskutere, om der skal være grænser for frihed. På den måde kan eleverne i højere grad reflektere over egne rettigheder og handlemuligheder. Materialet kan oplagt kobles med undervisning vedrørende censur under besættelsestiden i Danmark, fx forløbet ”Bag linjerne”.

Download Ret til frihed

Find mere info om menneskerettigheder på Amnesty Internationals hjemmeside.

Human rights

Verdenserklæringen om Menneskerettigheder

Dansk, samfundsfag, historie, kristendomskundskab
1.-10. klasse
Ingrid Ank
Menneskerettigheder, Menneskerettighedernes historie, Menneskerettighedernes idé

Efter 2. Verdenskrig gik verdens ledere sammen og formulerede nogle fælles rettigheder – menneskerettigheder – i et forsøg på at forhindre, at krigens rædsler nogensinde skulle gentage sig. Ikke mindst skete det på baggrund af indtryk fra nazisternes forsøg på helt at fjerne bestemte minoriteter fra jordens overflade: Jøder, romaer, homoseksuelle, handikappede m.fl.

Materialet her giver en kort introduktion til menneskerettighedernes baggrund og idé og giver samtidig eleverne mulighed for at arbejde med spørgsmålet om at forpligte sig på tværs af landegrænser.

Artikel: Menneskerettighederne og 2. Verdenskrig
Øvelser: Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Kopiark/powerpoint til øvelse 1
Kopiark til øvelse 2

Der er øvelser til både indskoling, mellemtrin og udskolingen. Indledningsvis kan læreren læse artiklen Menneskerettighederne og 2. Verdenskrig som baggrund for arbejdet med emnet. Artiklen kan også læses af de ældste elever.

Kombiner evt. dette materiale med "Ret til frihed".

Organisationerne bag

spil-dansk-logo
dk-forfatter-forening
grundtvigsk-forum

Støttet af

nordea-fonden

ALSANG

info[a]spildansk.dk
Spil Dansk, Lydens Hus
Gl. Kongevej 11-13
1610 København V.
CVR: 35 92 19 74

Facebook/alsang