• Kalender
  • ALSANG Online
  • Fædrelandssang på modersmål
  • Undervisning
    • Indskoling
    • Mellemtrin
    • Udskoling
    • Ungdomsuddannelse
  • Nye sange om frihed
    • Frihedssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
    • Fremtidssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
  • Rettigheder og tilladelser
  • Inspiration
    • Lav dit eget fællessangsarrangement
    • Sange om frihed
    • Nørderi
    • The Freedom Singers
    • Opstart morgensang
    • Alsang under besættelsen
    • 21. marts 1945
  • Om ALSANG
    • ALSANG
    • Organisationen
    • Privatlivspolitik
    • Kontakt
  • Nyheder
Log ind
Hjem/Nyheder/DR, ALSANG og Frederiksberg Kommune inviterer til ’Fællessang – endelig sammen’

DR, ALSANG og Frederiksberg Kommune inviterer til ’Fællessang – endelig sammen’

DR, ALSANG og Frederiksberg Kommune inviterer til “Fællessang – endelig sammen’ lørdag den 4. september.

Nu er det endelig igen blevet muligt at opleve kultur-begivenheder i selskab med andre, og det markeres med en kæmpe hyldest til fællesskabet og den danske sang. Den 4. september klokken 20 er Frederiksberg Have centrum for begivenheden ’Fællessang – endelig sammen’, hvor publikum kan opleve et hav af dygtige kunstnere – både fysisk fra plænen i Frederiksberg Have og på DR1.

4. september klokken 20 er Johannes Langkilde og Katrine Muff atter klar til at byde publikum og seerne indenfor til en aften, hvor fællessang igen er i fokus. Denne gang bliver fællessangen akkompagneret af et gigantisk kor, når flere tusinde publikummer får mulighed for at synge med fra plænen ved Frederiksberg Slot. Arrangementet er gratis, men hvis man vil være sikker på at få en god plads foran scenen, kan billetter bestilles HER. Arrangementet bliver gennemført efter gældende coronaregler.

DR’s kor, Chief One og Halberg & Friends

Arrangementet er et samarbejde mellem DR, ALSANG og Frederiksberg Kommune, hvor Frederiksberg Haves smukke og historiske omgivelser danner ramme om aftenen.

Sammen med musikere fra Danmarks Underholdningsorkester vil en række af landets dygtige artister og kor i fællesskab med danskerne synge kendte sange. Programmet for aftenen byder blandt andre på følgende artister og sange:

  • Chief 1 og DR Juniorkoret – ’Alt er godt’
  • Halberg & Friends – ’Magi i luften’
  • Jacob Dinesen – ’With a little help from my friends’
  • Patrick Dorgan – ’Jeg ved det godt’
  • DR Koncertkoret – ’Septembers himmel er så blå’
  • Rasmus Walter + Astrid Refbjerg Schick – ’Efterår’
  • DR Juniorkoret – ’Hvad nu hvis’
Fællessangen samler stadig

Fællessangtraditionen i Danmark går næsten 200 år tilbage og er blomstret op i særlige historiske perioder for eksempel under 2. Verdenskrig, da Danmark var besat. Den 1. september 1940 deltog ca. 720.000 danskere i alsangstævner i hele landet. Alene i Frederiksberg Have var op mod 40.000 mennesker samlet.

Her i 2021 står vi i en helt anden særlig situation, men fællessangens evne til at samle os har i den grad også kunnet mærkes under Corona. Nu kan vi endelig samles og synge sammen igen:

“Det er en gammel drøm og idé, som nu bliver til virkelighed, med fornyet relevans og aktualitet i de flotteste omgivelser og i en historisk kontekst. Det er efterhånden fire år siden, ALSANG fik idéen til at lave en tv-transmitteret alsang-begivenhed i Frederiksberg Have, så efter flere udskydelser glæder vi os nu helt vildt til, at det endelig bliver en realitet den 4. september. Efter flere år med ALSANG-arrangementer og tiltag overalt i landet kulminerer vores projekt i en flot finale i Frederiksberg Have.” siger Ricco Victor, leder af ALSANG.

‘Fællessang – endelig sammen’ er en del af ALSANG Ugen, som løber fra 30. august til 5. september. I ALSANG Ugen vil der være over 200 alsang- og fællessangsarrangementer i hele landet. Tjek kalenderen på alsang.dk/kalender

Fællessang – endelig sammen sendes direkte på DR1 4. september klokken 20.00, mens der også vil være mulighed for fysisk fremmøde i Frederiksberg Have efter gældende retningslinjer.

Se nyheden på DRs hjemmeside: https://www.dr.dk/presse/dr-inviterer-til-faellessang-endelig-sammen

Læs også https://alsang.dk/nyheder/flot-alsang-fejring-i-frederiksberg-have/

OM ALSANG:

  • ALSANG er Danmarks største fællessangsinitiativ i nyere tid, som vil samle alle borgere i en musikalsk fejring af friheden, fremtiden og demokratiet.
  • ALSANG er workshops, konkurrencer, undervisningsprojekter og fællessangsarrangementer i hele landet 2019-2021.
  • Langt de fleste af fællessangsarrangementerne var planlagt til at foregå den 4. maj 2020 og i dagene omkring som en markering af 75-året for Danmarks befrielse i 1945. Grundet Coronapandemien blev fejringen udskudt til maj 2021. De fleste arrangementer er yderligere rykket til uge 35 i 2021.
  • ALSANG arrangeres i samarbejde med en lang række større landsdækkende organisationer.
  • Der forventes ALSANG-arrangementer i samtlige 98 kommuner, hvoraf langt de fleste begivenheder vil være støttet af ALSANG.
  • ALSANG afholdt to store sangskriverkonkurrencer: En for børn og unge og en for voksne. Vindersangene kan findes på alsang.dk/nye-sange.
  • Skoler og uddannelser kan på ALSANGs hjemmeside trække på gratis undervisningsmateriale til fagene dansk, historie, musik og samfundsfag.
  • ALSANG opfordrer foreninger, kulturinstitutioner, skoler og virksomheder til på egen hånd at stå for fællessangsarrangementer.
  • Alle kan deltage. Man kan få inspiration til hvordan på alsang.dk/inspiration/vaer-med
  • ALSANG-arrangementer indtastes i Danmarks fællessangskalender på alsang.dk/kalender.
  • ALSANG er skabt og udviklet af Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk.
  • ALSANG er støttet af Nordea-fonden med 9,1 mio. kr.
  • Spil Dansk er projektejer og står for den samlede koordinering af ALSANG.
  • Man kan læse mere om alsangens betydning for danskerne under 2. Verdenskrig på alsang.dk
Flere nyheder
  • 13. december 2021 Vi satte sangen fri
  • 13. december 2021 100 stemmer - interviews med 100 markante kultur- og sangpersonligheder
  • 25. august 2021 Hele Danmark synger igennem i ALSANG Ugen
  • 3. august 2021 Gratis ALSANG i Mindelunden for børn og voksne
  • 18. juni 2021 Sommerhit fra efterskole tilsat ”Gellerap”
  • 4. juni 2021 Flot ALSANG-fejring i Frederiksberg Have
  • 11. maj 2021 Massiv markering forude
  • 28. april 2021 Stjernesangerinder, 89-årigt krigsbarn og børnekor kaster nyt lys over tragedie
Se alle nyheder
Tilmeld nyhedsbrev

Organisationerne bag

SD_Logo
dk-forfatter-forening
grundtvigsk-forum

Støttet af

nordea-fonden

ALSANG

info@spildansk.dk
Spil Dansk, Lydens Hus
Gl. Kongevej 11-13
1610 København V.
CVR: 35 92 19 74

Facebook/alsang