Historie
Alsang under besættelsen
I de første år af den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig opstod der en stor opblomstring og udbredelse af fællessang – alsang. Alsang blev betegnelsen for en række fællessangsstævner, som blev afholdt rundt i hele landet under besættelsen. Hundredtusindvis af deltagere sang med på fædrelandssange og gav dermed udtryk for sammenhold og nationalfølelse.
Det først alsangsstævne i Danmark fandt sted i Aalborg den 4. juli 1940 på initiativ fra Sammenslutningen af Arbejdersangkor i Aalborg og Nr. Sundby, som havde planlagt fire sangaftener hen over sommeren. Til det første arrangement mødte ca. 1.500 deltagere op på en regnvåd sportsplads, og i løbet af de fire sangaftener steg deltagerantallet til ca. 10.000. Fænomenet spredte sig hurtigt til resten af landet. I august og september 1940 samledes folk over hele landet til alsang. Et højdepunkt blev nået den 1. september 1940, hvor alsangsstævner over hele landet i alt samlede flere end 700.000 deltagere.
Alsang under besættelsen
- Alsang var en række fællessangsstævner, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Tusindvis af deltagere sang med på fædrelandssange og gav dermed udtryk for sammenhold og nationalfølelse.
- Gennem radiotransmission og avisernes omtale af arrangementerne bredte alsangsbølgen sig til hele landet. Et landsdækkende alsangsstævne blev afholdt den 1. september 1940, hvor ca. 720.000 deltog på landsplan, og alsangen var en stor begivenhed også i de mindre byer.
- Sangudvalget bestod først og fremmest af de ’bløde’ nationalsange, der fokuserede på naturbeskrivelser, demokrati og folkesjælen, mens de mere krigeriske nationalsange blev fravalgt, blandt andet af hensyn til den tyske censur.
- Efter indførelsen af mødeforbud blev alle arrangementer aflyst fra 1943, og det betød afslutningen på alsang som udtryk for den nationale stemning.
- Som en udløber af alsangsbølgen arrangeredes desuden i foråret 1941 algang, hvor større grupper mennesker gik på fælles vandreture, dog uden tilsvarende succes.
Kilde: www.danmarkshistorien.dk