Indskoling
Få inspiration til undervisningforløb, som relaterer sig til fællessangsinitiativet ALSANG og markeringen af årsdagen for Danmarks befrielse.
Her på siden finder du beskrivelser af undervisningsforløb og -materiale særligt målrettet elever i indskolingen.
Visse materialer vil kun være tilgængelige frem til 31. december 2025.

Crocs Mission
Materialet Crocs Mission er bygget op omkring figuren Croc, et rumvæsen, der er kommet hertil for at lære om Jorden og menneskerettigheder. Crocs mange undrende spørgsmål til eleverne om, hvordan det er at leve på Jorden, kan bidrage til en dybere forståelse af hvad menneskerettigheder er, og hvilken betydning rettigheder kan have for et menneskes liv.
Eleverne kommunikerer med Croc gennem breve. Hvert tema starter med et brev fra Croc, hvorefter eleverne direkte og indirekte undersøger Crocs spørgsmål gennem forskellige opgaver.
Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i menneskerettighederne og FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.
Croc er en pudsig figur, der kan have en motiverende effekt på eleverne. Croc kan bidrage til en dybere forståelse af hvad menneskerettigheder er og hvilken betydning rettigheder kan have for et menneskes liv, da han kan bruges som en udenforstående og uvidende figur, som eleverne skal hjælpe med at forstå, hvordan det er at bo på Jorden, samt hvilke rettigheder børn har.
Eleverne kommunikerer med Croc gennem breve, du som lærer præsenterer. Hvert tema starter med et brev fra Croc, hvorefter eleverne direkte og indirekte undersøger Crocs spørgsmål gennem forskellige opgaver.
Der er otte temaer i alt, hvor du på forskellige måder arbejder med menneskerettighederne. De første fem er mere generelle, mens de tre sidste er koblet op på bestemte problematikker, fx flygtninge.
I undervisningsmaterialet beskæftiger du dig med menneskerettighederne og primært FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.
Materialet er en redigeret og opdateret udgave af Amnesty Internationals undervisningsmateriale ”Børn har også rettigheder”, der udgår til fordel for dette materiale.

Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
Efter 2. Verdenskrig gik verdens ledere sammen og formulerede nogle fælles rettigheder – menneskerettigheder – i et forsøg på at forhindre, at krigens rædsler nogensinde skulle gentage sig. Ikke mindst skete det på baggrund af indtryk fra nazisternes forsøg på helt at fjerne bestemte minoriteter fra jordens overflade: Jøder, romaer, homoseksuelle, handikappede m.fl.
Materialet her giver en kort introduktion til menneskerettighedernes baggrund og idé og giver samtidig eleverne mulighed for at arbejde med spørgsmålet om at forpligte sig på tværs af landegrænser.
Der er øvelser til både indskoling, mellemtrin og udskolingen. Indledningsvis kan læreren læse artiklen Menneskerettighederne og 2. Verdenskrig som baggrund for arbejdet med emnet. Artiklen kan også læses af de ældste elever.
Kombiner evt. dette materiale med "Ret til frihed".

Besættelsesspillet
Dette rollespil handler om besættelsestiden i Danmark og foregår i en fiktiv mindre by, Vimmerslev. Spillet refererer i sit design til kompetenceområdet historiske scenarier og til kanonpunktet om besættelsestiden.
Spillet henvender sig til elever på mellemtrinnet, men vi opfordrer til, at man som lærer prøver spillet af på andre klassetrin, hvis man vurderer det passer til de elever og klasser, man underviser i.
Spillet har til hensigt at give eleverne indsigt i, hvad det vil sige at bo og leve under forhold med rationeringer på mad og fornødenheder samt at være besat af en anden statsmagt. Eleverne har til opgave at spille forskellige roller i den fiktive by herunder roller, der rummer bestemte opgaver, som eleverne undervejs skal udføre – også opgaver som skal holdes hemmelige for værnemagten.
Materialet er udarbejdet af Historielab, som har givet ALSANG 2020 tilladelse til brug at Besættelsesspillet.
Find yderligere materiale til historieundervisningen på Historielab.dk