• Kalender
  • ALSANG Online
  • Fædrelandssang på modersmål
  • Undervisning
    • Indskoling
    • Mellemtrin
    • Udskoling
    • Ungdomsuddannelse
  • Nye sange om frihed
    • Frihedssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
    • Fremtidssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
  • Rettigheder og tilladelser
  • Inspiration
    • Lav dit eget fællessangsarrangement
    • Sange om frihed
    • Nørderi
    • The Freedom Singers
    • Opstart morgensang
    • Alsang under besættelsen
    • 21. marts 1945
  • Om ALSANG
    • ALSANG
    • Organisationen
    • Privatlivspolitik
    • Kontakt
  • Nyheder
Log ind
Hjem/Inspiration/Opstart morgensang

Opstart morgensang

Vil du gerne lave morgensang på dit gymnasium eller i din virksomhed?

Herunder finder du inspiration til, hvordan I kan komme godt i gang med at få mere fællessang ind i hverdagen. Vi har kigget over skulderen på Rysensteen Gymnasium, hvor frivillig morgensang er blevet en stor succes.

https://alsang.dk/wp-content/uploads/2019/09/Morgensang-på-Rysenteen-Gymnasium_final-1.mp4
Kom godt i gang med morgensang og fællessang?

Find gode tips til, hvordan du gør morgensang og fællessang til en succes med video’en ovenfor og nedenstående guide.

Musiker og gymnasielærer Martin Lutz gennemgår i nedenstående guide en række forhold og spørgsmål, som du med fordel kan overveje inden du planlægger at opstarte morgensang eller en anden form for fællessangstradition. Materialet er lavet med udgangspunkt i et gymnasium, men langt de fleste forhold kan nemt overføres til andre institutioner/organisationer og deltagere.

GUIDE

1. Hvorfor tage initiativ til morgensang og fællessang? Expand
  • Gør det fordi du selv synes, det er sjovt. Det er det bedste udgangspunkt for, at eleverne også synes, det er sjovt og meningsfuldt.
  • Styrk fællesskabet og trivslen. I morgensang og fællessang kan alle være med, og det er et præstationsfrit rum.
  • Det er hyggeligt. Det giver energi og samtidig ro. Man bliver glad i låget.
2. Hvornår og hvor ofte? Expand
  • Gør det I en periode, hvor der er overskud og luft til at sætte noget nyt i gang.
  • Sørg for at overveje frekvensen for hvor tit du vil gøre det. Det er vigtigt, at det sker regelmæssigt, så det er nemt at huske, hvornår det sker.
  • Find en dag og det tidspunkt på dagen, der fungerer bedst hos jer. Måske en dag, hvor humøret hos både lærere og elever i forvejen er ekstra højt, fx fredag.
  • Rammerne skal være fleksible. Dvs. der skal ikke føres fravær/kræves tilmelding, der skal ikke være sure miner, når der er lidt færre end sidst etc. Man skal kunne ”zappe” ind og ud.
3. Rammer for arrangementet Expand
  • Sørg for at have et godt lokale til rådighed – og gerne det samme hver gang.
  • Sørg for at lokalet passer til antallet af deltagere, så det ikke føles tomt.
  • Husk at fællessang handler om fællesskab og samvær. Det er en god ide, at der er tid og rum til andet end at synge, fx til at sludre lidt, få en bid morgenmad og noget kaffe e.l.
  • Åben op for at lærere og tap’er kan være med!
4. Husk at annoncere Expand
  • Sørg for at annoncere ordentligt. Der kan være mange forskellige måder at gøre det på, men brug de kanaler I har: Morgensamling, nyhedsbrev, hjemmeside, FB-sider, Lectio, plakater etc.
5. Valg af sange - kend din målgruppe! Expand
  • Målet med at synge er – at synge. Vælg helt overvejende sange, som du ved, eleverne/deltagerne faktisk har et forhold til og kan synge. Det kan betyde, at du skal gå på kompromis med ideen om at finde (alle) sange i en af Wilhelm Hansen sangbøgerne eller Højskolesangbogen (det betyder dog ikke, at det ikke også kan lade sig gøre).
  • Saml gerne sangene i temaer, så temaet skifter fra gang til gang. Det kan være et klassisk som årstiderne e.l., men det kunne også være mere alternative temaer som filmmusik, boybands, stærke kvinder, protestsange, dansk 80’er/90’er pop, børnesange, club 27, sommerens hits etc.
  • Sørg for at du finder nogle gode tonearter og øv dig på akkompagnementet. Det må gerne være animerende med fx afsluttende modulationer e.l.
6. Stol på dine fornemmelser og vær tålmodig Expand
  • Du kender din skole, du har den bedste fornemmelse for, hvilke skruer man skal skrue på for at det kan lykkes. Lad være med fra start at sætte mål/succeskriterier op. Det tager tid at opbygge en kultur, og det kan være helt fint, hvis der kommer 15-20 elever hver gang.

TAK TIL:

  • Eleverne der deltog i morgensang på Rysensteen Gymnasium under optagelsen af denne video samt musiker.
  • Musiker og gymnasielærer Martin Lutz for at invitere ALSANG og dele sine erfaringer med morgensang på gymnasiet.
  • Have Kommunikation for produktion af video.

Organisationerne bag

SD_Logo
dk-forfatter-forening
grundtvigsk-forum

Støttet af

nordea-fonden

ALSANG

info@spildansk.dk
Spil Dansk, Lydens Hus
Gl. Kongevej 11-13
1610 København V.
CVR: 35 92 19 74

Facebook/alsang