• Kalender
  • ALSANG Online
  • Fædrelandssang på modersmål
  • Undervisning
    • Indskoling
    • Mellemtrin
    • Udskoling
    • Ungdomsuddannelse
  • Nye sange om frihed
    • Frihedssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
    • Fremtidssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
  • Rettigheder og tilladelser
  • Inspiration
    • Lav dit eget fællessangsarrangement
    • Sange om frihed
    • Nørderi
    • The Freedom Singers
    • Opstart morgensang
    • Alsang under besættelsen
    • 21. marts 1945
  • Om ALSANG
    • ALSANG
    • Organisationen
    • Privatlivspolitik
    • Kontakt
  • Nyheder
Log ind
Hjem/Nyheder/Stort fællessangsarrangement udskydes

Stort fællessangsarrangement udskydes

Et af årets største kulturarrangementer er udskudt. Corona-truslen stopper et kæmpe fællessang-show i Frederiksberg Have 4. maj 2020. Og så alligevel ikke: Arrangørerne håber at kunne flytte den TV-transmitterede begivenhed til vi er på den anden side af Corona.

Op mod 45.000 deltagere skulle have sunget fællessang i Frederiksberg Have den 4. maj 2020. Men grundet myndighedernes seneste tiltag for at undgå yderligere spredning af corona-virus har DR, ALSANG 2020 og Frederiksberg Kommune valgt at udsætte arrangementet.

Den 4. maj skulle hele Danmark have været samlet til fællessang både i Frederiksberg Have, rundt om i landet og hjemme foran fjernsynsskærmene. Arrangementet er nu udskudt til senere på året, da arrangørerne DR, ALSANG 2020 og Frederiksberg Kommune – grundet myndighedernes seneste tiltag for at undgå yderligere spredning af corona-virus – har valgt at udskyde arrangementet. 

Der er foreløbigt ikke valgt en ny dato for arrangementet, men den vil blive meldt ud, når den er fastlagt.

Det store arrangement i Frederiksberg Have har været hele tre år undervejs og krævet en møjsommelig planlægning af arrangørerne. Ricco Victor, leder af ALSANG 2020, er selvfølgelig utrolig skuffet over aflysningen. ”Vi følger naturligvis myndighedernes nuværende anbefaling om at undgå store forsamlinger, og da vi nu er så tæt på begivenheden, måtte vi tage en beslutning. Derfor har vi efter samråd med DR og Frederiksberg Kommune valgt at aflyse gigaarrangementet i Frederiksberg Have den 4. maj. Vi er allerede gået i fuld gang med at finde en anden dato senere på året, og vi glæder os til snart at kunne melde det ud,” siger Ricco Victor fra ALSANG 2020.

Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (C), udtaler: ”Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi nu må aflyse arrangementet, for jeg ved, at mange havde glædet sig til denne aften. Det havde jeg også selv. Men i lyset af den meget alvorlige situation vores land står i, så er det den eneste rigtige beslutning at aflyse. Jeg ser frem til, at arrangementet finder sted på et senere tidspunkt, når det igen bliver forsvarligt at samle så mange mennesker.”

ALSANG 2020 tæller flere hundrede allerede afviklede og kommende arrangementer overalt i landet. En del af disse må desværre også enten helt aflyses eller flyttes til en senere dato. Dette besluttes decentralt.

De berørte arrangører, medvirkende, publikum og kommuner kan få overblik over situationen – med løbende opdatering – på: alsang.dk

KONTAKT:

Leder af ALSANG 2020 og direktør i Spil Dansk, Ricco Victor: 20 46 79 13 / ricco@spildansk.dk

Projektkoordinator Astrid Vadgaard Christensen, ALSANG 2020: 24 42 06 71 / astrid@alsang.dk

OM ALSANG 2020

  • ALSANG 2020 er Danmarks største fællessangsinitiativ i nyere tid, som vil samle alle borgere i en musikalsk fejring af friheden, fremtiden og demokratiet.
  • ALSANG 2020 er workshops, konkurrencer, undervisningsprojekter og fællessangsarrangementer i hele landet 2019-2020.
  • Langt de fleste af fællessangsarrangementerne var planlagt til at foregå den 4. maj 2020 og i dagene omkring, som en markering af 75-året for Danmarks befrielse i 1945. Grundet coronaviruspandemien forventes mange arrangementer at blive flyttet til senere på året.
  • ALSANG 2020 arrangeres i samarbejde med en lang række større landsdækkende organisationer.
  • Der forventes ALSANG-arrangementer i samtlige 98 kommuner, hvoraf langt de fleste begivenheder vil være støttet af ALSANG 2020.
  • ALSANG 2020 afholdt to store sangskriverkonkurrencer: En for børn og unge og en for voksne. Vindersangene kan findes på alsang.dk.
  • Skoler og uddannelser kan på ALSANG’s hjemmeside trække på gratis undervisningsmateriale til fagene dansk, historie, musik og samfundsfag.
  • ALSANG 2020 opfordrer foreninger, kulturinstitutioner, skoler og virksomheder til på egen hånd at stå for fællessangarrangementer.
  • Alle kan deltage. ALSANG-arrangementer indtastes i Danmarks nye fællessangskalender på alsang.dk
  • ALSANG 2020 er skabt og udviklet af Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk.
  • ALSANG 2020 er støttet af Nordea-fonden med over 8,1 mio. kr.
  • Spil Dansk er projektleder og koordinerer ALSANG 2020.
  • Man kan læse mere om alsangens betydning for danskerne under 2. Verdenskrig på alsang.dk
Flere nyheder
  • 13. december 2021 Vi satte sangen fri
  • 13. december 2021 100 stemmer - interviews med 100 markante kultur- og sangpersonligheder
  • 25. august 2021 Hele Danmark synger igennem i ALSANG Ugen
  • 19. august 2021 DR, ALSANG og Frederiksberg Kommune inviterer til ’Fællessang – endelig sammen’
  • 3. august 2021 Gratis ALSANG i Mindelunden for børn og voksne
  • 18. juni 2021 Sommerhit fra efterskole tilsat ”Gellerap”
  • 4. juni 2021 Flot ALSANG-fejring i Frederiksberg Have
  • 11. maj 2021 Massiv markering forude
Se alle nyheder
Tilmeld nyhedsbrev

Organisationerne bag

SD_Logo
dk-forfatter-forening
grundtvigsk-forum

Støttet af

nordea-fonden

ALSANG

info@spildansk.dk
Spil Dansk, Lydens Hus
Gl. Kongevej 11-13
1610 København V.
CVR: 35 92 19 74

Facebook/alsang