Soundtrack til din morgengåtur! Fem sange til en god start på dagen

Vi har lavet et soundtrack til din morgengåtur! Her finder du fem morgensange til en god start på dagen. Det eneste, du skal gøre, er at tage en kop kaffe i hånden, din varmeste jakke på og høretelefonerne i ørerne. Så er du klar til din morgengåtur!
Gå ud og mærk solens første stråler og gør din gåtur lidt hyggeligere med lyden af disse fem skønne morgensange i ørerne – og det er helt okay, at gå og nynne lidt med!
1. Buster
”Stille, stille, stille, nu står solen op.”
Den perfekte start på dagen, må være at “drømme sig lang ud i det blå” sammen med Buster! Hvis du kigger ordentligt efter, kan du måske endda få øje på klovnene og de glade grin. Stræk bare din ”søvnige, dovne krop” og se efter igen!
2. I østen stiger solen op
Den klassiske morgensalme, som de fleste af os har sunget siden børnehaven og som selvfølgelig har lært os, hvor vi skal kigge hen, for at se solen stå op.
Sangens lyrik minder os om, at solens stråler rækker ind i mørket til alle mennesker – store som små.
3. Se, nu stiger solen af havets skød
Denne storslåede morgensang er perfekt til at mærke de små hår rejse sig i nakken og fundere over nogle af livets store spørgsmål. Træk vejret dybt ind og pust langsomt ud igen. Lyt til din egen vejtrækning. Med lidt god vilje kan det næsten lyde som havet, der skylder op på stranden.
4. Godmorgen, lille land
Sangen blev skrevet til indvielsen af storbæltsbroen i 1998. Broen bliver i sangen en metafor for, at vi som mennesker, er forbundet med hinanden uanset, hvor i Danmark eller i verden vi bor. Sangens lyrik kan minde os om, at vi skal huske at lukke verden ind og “bygge bro” selv i en tid, hvor mange føler sig alene.
Du kan dyrke denne tankegang, ved at sige godmorgen til dem, du møder på din tur!
5. Danmark (shu-bi-dua)
Vi slutter af med denne skønne og energiske sang fra Shu-bi-dua, der kan give dig energi til resten dagen.
Brug denne playliste som soundtrack til din næste morgengåtur! Husk at du på ALSANG Online finder både sangtekster og akkompagnement til hele 75 fællessange! Så er der lidt at vælge imellem til dit næste gåturs-soundtrack.
Skulle du alligevel ikke være kommet i rigtig godt humør, kan du klikke vores ”Syng dig glad”-liste igennem. Her har vi samlet 10 sange, der løfter humøret, når Corona gør livet lidt for surt. Du finder den HER.