Glemmer vi, så husker Claudia

Fortidens kæmpe alsang-arrangementer blev lyslevende for Ricco Victor fra Spil Dansk, da han besøgte 90-årige Claudia Hjerrild Krassel. I 1940 deltog hun i alsangen som 11-årig.

“ALSANGEN GAV ET ENESTÅENDE SAMMENHOLD”

Vi sidder i et hyggeligt hus i Haderslev hos 90-årige Claudia Hjerrild Krassel, og hendes gamle vægur tikker myndigt bag os. Men jeg er faktisk på besøg for at stoppe tiden i et par timer – og skrue den langt tilbage. Hele 79 år. Så vi kan få historien om de alsangsstævner, der bredte sig over hele Danmark under 2. verdenskrig.

Claudia var nemlig med, da danskerne valgte at synge sig ud af krigens skygge. Alsang-bevægelsen kulminerede 1. september 1940, da ca. 720.000 danskere landet over deltog i det kæmpe Alsang-stævne, der blev direkte transmitteret i statsradiofonien.

Manifestationen blev af mange opfattet som en listig protest mod den tyske besættelsesmagt, og forud for det store landsdækkende stævne blev der holdt i hundredvis af alsang-stævner rundt omkring i landet.

Et af dem foregik i Esbjerg den 20. august 1940 fra kl. 19.30. Det blev et kæmpe tilløbsstykke i den endnu unge havneby. I folkemængden stod Claudia Hjerrild Krassel (født Laursen) sammen med de voksne og oplevede fællesskabet. 

Den augustaften i 1940 var hun 11 år, og hun ankom til fællessangmødet med sine forældre. Det gjorde et enormt indtryk.

ET LYKKELIGT FNUG

”Det var helt usædvanligt for mig at stå midt i en så stor forsamling. Der var jo mennesker overalt på Torvet, og vi stod tæt pakket. Jeg følte mig som et lille fnug i en kæmpe verden. Men det var også som om, jeg virkelig hørte til, for der var en enestående følelse af fællesskab og sammenhold,” fortæller Claudia.

Hun kunne siden læse, at der var ca. 10.000 syngende danskere den aften på Torvet. En aften hvor der blev holdt taler, og hvor forsamlingen sendte et telegram til kongen.

”Der var trykt 3000 sanghæfter, som Esbjerg Kommune betalte for. En del af sanghæfterne blev vist husstandsomdelt forud for alsangen. På Torvet kunne man også købe et sanghæfte til 25 øre pr. stk. Det kan lyde billigt. Men dengang var det mange penge, for det var ikke ualmindeligt, at en månedsløn var omkring 100 kr.”

”Som 11-årig var jeg dybt grebet af stemningen, og det var skønt at synge så mange sammen. Der var indrettet en lille og simpel scene, hvor man havde opstillet et klaver. Det var Den Borgerlige Sangforening, der stod bag initiativet, og en rådmand talte varmt for det nationale. Men sangene i sig selv var ikke udvalgt for at virke som en protest mod besættelsesmagten. Det var velkendte og populære danske sange. Men under krigen levede vi i en tid, hvor meget forblev usagt eller indforstået. For mange var alsangen nok en protest. Men man skulle vogte sig for at sige for meget til de forkerte.

”Det øsregnede undervejs. Men det betød ingenting. Alle blev, og alle sang. Vandet silede ned ad de voksnes hatte og lange frakker. De havde deres pæne søndagstøj på. Esbjerg var nok en arbejderklasseby, men når folk gik ud, var de pænt klædt på. Hvis unge vil have en idé om, hvordan folk så ud dengang, kan man kigge på figurerne i tv-serien ”Badehotellet”. Da mørket begyndte at falde på, fandt nogle en lille afblændet lommelygte frem, så de kunne læse teksterne. Der var forskrifter for, hvordan lommelygten skulle afblændes, da man jo ikke måtte krænke mørklægningspåbudet. Men mange af os behøvede slet ikke sanghæftet. Vi kunne sangene udenad,” fortæller Claudia om den magiske alsangsaften på Torvet i Esbjerg.

HADERSLEVS MINI-MUSEUM

Hun har stadig det gamle sanghæfte fra den aften, og den slidte og rød-hvide publikation er dekoreret med Dannebrogsflag.

Claudia kan fremvise mange andre udklip, papirer og ting fra besættelsestiden. I en grad så hun nærmest kan byde indenfor i sit eget lille museum i privaten i Haderslev.

”Jeg er jo sådan en nørd, der gemmer al mulig form for dokumentation. Det gjorde jeg også som barn, så det er nemt for mig at finde tilbage i minderne fra besættelsestiden.”

”Dengang betød musik og sange rigtig meget for os. Jeg gik på Rørkjær Skole i Esbjerg, og det var en fremragende skole. Den tyske besættelsesmagt inddrog desværre halvdelen af bygningen under krigen. De opstillede kanoner på de flade tage, for at kunne forsvare sig mod luftangreb fra englænderne, som fløj ind over byen om natten. Så fra kommunens side turde man ikke lade os blive, og vi blev sendt helt ud i den anden ende af byen for at gå på en anden skole. Det var en uhyre lang gåtur for mange af os, og vi travede af sted i mørket i vores nedslidte, sømbeslåede fedtlæderstøvler og frøs ofte. Termotøj var der ikke noget af. Til gengæld fik vi varmen, når vi sang sammen på skolen, og det gjorde vi meget.”

”Vi havde både sang- og musiktime på skemaet. Jeg har gemt mit gamle skoleskema. Onsdag morgen sang vi i hele tre kvarter. Det var helt almindeligt dengang. Musiklærerne var uddannede og spillede på violin eller klaver. Vi børn fik lov til at bestemme repertoiret nogle gange, og jeg kan huske, at jeg selv valgte ”Sig månen langsomt hæver”. Vi sang med, og vi elskede det. Det var ofte meget fædrelandskærlige sange.”

”Vi havde en tysklærer, som var en pragtfuld mand. Men han og den store familie var utroligt fattige. Han gik med bare fødder i skoene, og han havde selv betalt for uddannelsen på seminariet. Han kunne ikke synge, men han elskede, når vi elever gjorde det. Han nøjedes med at brumme med bag katederet. Hvis vi startede på at synge lige når han kom ind i klassen, så måtte vi synge en sang i hver eneste af hans timer. Vi skiftedes til at vælge. Vi fik også dikteret bla. Lorelei og Mandalay og skrev dem ned i vores kladdehæfter.”

”Min far sang også meget i hjemmet. Sådan var det, da jeg var barn. Der blev sunget igennem, og det vakte ikke opsigt. Det var bare helt naturligt. Vi var ikke blufærdige overfor at stemme i i hinandens selskab. Når mine forældre fik venner på besøg, satte min mor sig hen til orglet og akkompagnerede.”

”Sissel Kyrkjebø har fortalt om noget lignende fra hendes barndom i Nordnorge. Med musikken kan man dele glæden, og man kan anslå en tone i tilværelsen, som ellers kan være svær at beskrive med ord,” fortæller Claudia.

KRIGENS RÆDSLER

I løbet af besættelsestiden var Claudia tæt på flere mennesker, som var involveret i modstandsbevægelsen på den ene eller anden måde. Hun husker den evindelige frygt for at komme til at tale over sig.

”Efter befrielsen blev der i min omgangskreds heller ikke talt så meget om modstandsbevægelsen. Man ville videre, og mange sad i en vanskelig klemme. Enten havde de selv gjort noget tvivlsomt, eller også kendte de nogen, der måske havde samarbejdet med besættelsesmagten eller lukket øjnene for, hvad der foregik.”

Claudia fortæller, at hendes mand var involveret i modstandsbevægelsen på Fyn.
Og her bryder Charlotte (Claudias datter) – som deltager under hele samtalen – ind:

”Da jeg var barn taltes der ikke meget om dette i familien. Derfor var det noget helt specielt for mig, da jeg 4. maj 1975 som 13-årig var til et mindearrangement på Haderslev Kaserne: Lysfesten sammen med min far. Da vi sang ”Altid frejdig, når du går” kunne jeg se, at han blev gennemrystet af en masse følelser. Senere kom jeg til at tænke på, at han blev mindet om det mørke han og millioner af andre mennesker måtte døje med i løbet af krigen.”

EN SANG FOR FRIHED

Jeg sætter den klirrende kaffekop på bordet og kan se på mobilen, at omtrent tre timer er fløjet væk i selskab med Claudia som generøst og nærværende deler ud af sine erindringer. 

Det har været en formiddag med alvor men også med sang, grin og humor. Der blev serveret kaffe og kage, og som hun sagde ”Her får du ikke café latte som i København. Men du kan tage lidt fløde og hælde i kaffen”. Det gjorde jeg så. 

Jeg bliver oprigtig stolt over at modtage hendes reaktion, da jeg fortæller hende om vores mange projekter og formål med ALSANG 2020. Særligt da jeg fortæller om, at vi gerne vil samle hele befolkningen på tværs af alle skel igennem det danske samfund. Og da jeg fortæller hende, at hvis jeg nogensinde møder H.M. Dronning Margrethe den 2. (det kunne jo være, at hun deltager i et af vore store ALSANG-arrangementer… ) så vil jeg hilse fra Claudia og give Majestæten én af de tre ”Kongesangbøger”, som Claudia netop havde foræret mig. Dét kunne jeg mærke, havde en særlig stor betydning for Claudia, som fik det sidste ord denne formiddag i hjemmet i Haderslev:

”Jeg synger stadig meget og bliver altid glad, når jeg gør det i selskab med andre. Jeg glædes over at være i live. Det er så flot, at I bringer fællessangen tilbage og genopliver alsangen som en hyldest til frihed og demokrati. Det var noget, som mange mennesker kæmpede for – og døde for – under 2. verdenskrig. Det er godt at blive mindet om det.”

”Nutidens mennesker er nok lidt mere individuelle og har ikke de erindringer. Så det er prisværdigt, at der kommer fokus på fællesskabet og sammenhængskraften i samfundet. Og musikken og de danske sange er fantastisk gode til at knytte os sammen,” siger Claudia Hjerrild Krassel. 

Da denne helt særlige formiddag og oplevelse er forbi, og jeg har sagt farvel til Claudia, så sidder jeg igen ude i bilen på parkeringspladsen. Først da ser jeg, at Claudia har skrevet en lille personlig hilsen til mig i én af de tre ”Kongesangbøger” fra 1940, som hun har fået en sergent fra Haderslev Kaserne, da de ikke længere skulle bruges på kasernen. Dem har hun nu generøst givet videre til mig, ligesom de mange historier hun også har givet videre til mig. Til de næste generationer. 

I Kongesangbogen skrev hun: ”Ægte frihed er at styre sig selv”.

Med ALSANG 2020 har vi fokus på frihed, fremtid og fællessang. Siden den dag hvor jeg mødtes med Claudia i 3 timer, har jeg mange gange vendt tilbage til oplevelsen, til de ord hun sagde og de ord hun skrev.

Det var for mig noget helt særligt at have mødt et menneske, som med alvor og nærvær kunne berette om oplevelsen af at være barn og ung under besættelsen. Og som kunne huske at have deltaget i alsang-stævnerne.

Mødet med Claudia var af de stærkeste oplevelser, som jeg har haft meget længe. 

Der er stadig ældre personer i Danmark, som levende kan huske og berette om deres oplevelser fra årene 1939-1945. Mød dem. Hør deres historier.

Vores generations ansvar er, at vi skal fortælle deres historier videre til de næste generationer. Til vores børn.

……

En hjertevarm tak til Claudia Hjerrild Krassel for at stille op til dette interview og for at dele minderne med mig.

Jeg har lovet Claudia, at hun ikke vil blive kontaktet af medierne, da hun ikke ønsker at deltage i yderligere interviews.

En stor tak også til Charlotte Hjerrild Andersen (Claudias datter) for at muliggøre og planlægge interviewet. Charlotte var med under hele samtalen. 

---

KORT OM CLAUDIA HJERRILD KRASSEL (født LAURSEN)

• 90 år

• Født den 1. januar 1929

• Boede som barn – og gik i skole – i Esbjerg under besættelsen.

• Deltog den 20. august 1940 som 11-årig med sine forældre og 10.000 andre i det store alsang-stævne på torvet i Esbjerg.

• Har flere ringbind og mapper fyldt med avisudklip, sangbøger, breve med mere, som hun har gemt siden hun var en ung pige under besættelsen.

• Bor nu i Haderslev og deltager stadig hvert år i Lysfesten i Haderslev til markeringen af Danmarks Befrielse den 4. maj 1945.

• Den kjole, som Claudia bar på selve befrielsesaften den 4. maj 1945, er nu udstillet på Esbjerg Museum.

Fakta

• ALSANG 2020 er Danmarks største fællessang-initiativ, som vil samle alle borgere i en musikalsk fejring af friheden, fremtiden og demokratiet.
• Langt de fleste af fællessangsarrangementerne vil foregå den 4. maj 2020 og i dagene omkring som en markering af 75-året for Danmarks befrielse i 1945.
• ALSANG 2020 er workshops, konkurrencer, undervisningsprojekter og fællessangsarrangementer i hele landet i 2019-2020.
• ALSANG 2020 arrangeres i samarbejde med en række større landsdækkende organisationer, kommuner og medier.
• Der er en særlige støttepulje til lokale frivilligbårne arrangementer og projekter, som skal bruges til at engagere mindre sangvante borgere, så de kan opleve, hvad fællessang kan.
• Der præsenteres sangkonkurrencer for børn og unge og professionelle sangskrivere.
• Skoler og uddannelser kan online trække på gratis undervisningsmateriale til fagene dansk, historie, musik og samfundsfag.
• ALSANG 2020 opfordrer foreninger, kulturinstitutioner, skoler og virksomheder til på egen hånd at stå for fællessangarrangementer.