• Kalender
  • Nye sange om frihed
    • Frihedssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
    • Fremtidssangen 2020
      • Konkurrencebetingelser
  • Rettigheder og tilladelser
  • Støtte
    • ALSANG Puljen
      • Vejledning
      • Ansøgning
    • Tilskud til kommuner
      • Guide: Tilskud til kommuner
      • Afrapportering ALSANG Live
      • Afrapportering ALSANG Læring
      • Afrapportering ALSANG Puljen
  • ALSANG Kunstnere
    • Opret kunstnerprofil
    • Guide ALSANG Kunstnere
    • ALSANG Koncepter
  • ALSANG Online
  • Fædrelandssang på modersmål
  • Undervisning
    • Indskoling
    • Mellemtrin
    • Udskoling
    • Ungdomsuddannelse
  • Inspiration
    • Lav dit eget ALSANG-arrangement
    • Nørderi
    • The Freedom Singers
    • Opstart morgensang
    • Alsang under besættelsen
  • Om ALSANG
    • ALSANG
    • Organisationen
    • Download logo
    • Privatlivspolitik
    • Job
    • Kontakt
  • Nyheder
  • COVID-19 og ALSANG
Log ind
Hjem/ALSANG Puljen

ALSANG Puljen

Støttepulje for lokale fællessangsprojekter og -arrangementer, der involverer en væsentlig grad af frivillighed.

  1. Ansøgningsfrist: 15. september 2019 (lukket)
  2. Ansøgningsfrist: 15. januar 2020 (lukket)
OBS! Vedr. rettigheder og tilladelser, når man arrangerer fællessang

FORMÅL

Formålet med ALSANG Puljen er at give liv til fællessangsarrangementer og -projekter i ALSANG-regi, som involverer en væsentlig grad af frivilligt, lokalt engagement, og som forventeligt ikke ville være blevet til noget uden denne støtte.

ALSANG Puljen skal være med til at udvikle og styrke fællessangskulturen via fællessangsarrangementer og andre fællessangsprojekter (fx en udstilling, stævner, syng med koncerter, workshops, en app til fællessang - tænk selv videre!), der relaterer sig til markeringen af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.

Da formålet netop er at udvikle og styrke fællessangskulturen, appellerer vi stærkt til, at det i ansøgningen beskrives, hvordan arrangementet/projektet:

  • ...rækker ud mod, appellerer til og involverer folk, der ikke normalt synger fællessang.
  • ...er interessant for andre end dem, der deltager i arrangementet/projektet.

ALSANG og markeringen af 75-året for Danmarks befrielse giver anledning til at mindes det, der skete, og måske endda blive klogere på historien, og samtidig hylde nutidens og fremtidens demokratiske, frie og åbne rum – dér hvor vi bliver til som hinandens medborgere.

 

RAMME OG STØTTEBELØB

Der kan ansøges beløb af størrelsen 2.000 - 10.000 kr. Det er samtidig en forudsætning, at der er en lokal egenfinansiering/medfinansiering på minimum det samme beløb, som det søgte beløb.

Den samlede pulje er på 300.000 kr.

I tildelingen af støtte prioriteres arrangementer og projekter, der vil eksperimentere med og udvikle på fællessangkulturen og derigennem være med til tematisk, metaforisk og anledningsmæssigt at markere 75-året for Danmarks befrielse. Dette opfordrer vi til at gøre med fokus på ét eller flere af fem indsatsområder. Se de fem indsatsområder nedenfor.

Geografisk og demografisk spredning vil vægte i fordelingen af støtte.

De støttede fællessangsarrangementer og -projekter skal ligge i perioden 1. januar – 1. juni 2020. OBS - der dispenseres for denne periode grundet nødvendigheden for udsættelse af arrangementer som følge af risikoen for Corona-smitte. Derfor udvides perioden til og med uge 44 (Spil Dansk Ugen).

Arrangementer og projekter på Bornholm kan dog undtagelsesvis søge støtte til aktiviteter efter 1. juni 2020, da 75 året for Bornholms befrielsesdag først er d. 5. april 2021.

Husk at læse VEJLEDNING TIL ANSØGNING inden du søger.

 

INDSATSOMRÅDER

Med denne støttepulje lægges der, udover det overordnede formål, særligt vægt på fællessangsarrangementer og andre fællessangsprojekter med fokus på mindst én, men meget gerne flere af følgende fem indsatsområder:

Vejledning til ansøgning
1. NYE MÅLGRUPPER Expand

Aktiviteter som får flere og nye målgrupper til at deltage i fællessang, og som meget gerne kobler flere målgrupper (på tværs af generationer, kulturer, etniciteter, virksomheder, foreninger osv.).

2. NYE STEDER Expand

Lad fællessangen komme ud til steder den kun sjældent eller ikke plejer at komme ud til: Eksempelvis i svømmehaller, fabrikker, i kostalden, på toppen af huse, ved fyrtårne, bavnehøje og andre landemærker, ved (kultur-)historiske lokationer, på sygehuse, væresteder, ghettoområder, forsømte/glemte steder, i fængsler, på broer, i transportmidler.

3. NYT REPERTOIRE Expand

Fokus på fornyelse og udvikling af fællessangsrepertoiret. Eksempelvis at der synges sange, som er skabt inden for de sidste få år eller er helt nye og skabt til denne anledning. Fornyelsen kan også ligge i, at en forsamling af folk, som normalt synge én type sange, nu giver sig i kast med en helt anden type sange. Måske vil I eksperimentere med hvilke sange man overhovedet kan bruge til fællessang?

4. NYE FORMER Expand

Fællessang som eksperimenterer med formen og rammerne for og formidlingen af fællessang. Det er her, hvor I bryder med den “normale” måde at mødes og synge fællessang på, og så er det op til jer at definere “det normale” og derefter bryde med det. Lav grundforskning inden for fællessang.

Det kunne også eksempelvis være ved inddragelse af særlig teknologi eller brug af tværmedielle platforme, involvering af jeres lokalradio, droneoverflyvning af et kystnært fællessangsarrangementet som bliver til en fed video, udvikling af en app som kan noget med fællessang eller noget helt syvende.

 

5. AKTIVITETER FOR OG AF UNGE I ALDEREN 15-25 ÅR Expand

Fællessangsaktiviteter og -projekter arrangeret af og primært for unge i alderen 15-25 år. Dog må deltagelse i selve aktiviteten også meget gerne være åben for andre aldersgrupper.

Organisationerne bag

spil-dansk-logo
dk-forfatter-forening
grundtvigsk-forum

Støttet af

nordea-fonden

ALSANG

info[a]alsang.dk
Spil Dansk, Lydens Hus
Gl. Kongevej 11-13
1610 København V.
CVR: 35 92 19 74

Facebook/alsang